Deltidsmedarbejdere til vores køkkenteam

Til vores køkkenteam søger vi medarbejdere på deltid til produktion af varme retter til vores buffeter.

Når der er travlt går det hurtigt i køkkenet og det er derfor vigtigt at du har mod på et arbejde hvor tingene nogle gange skal gå hurtigt og hvor du kan komme til at stå op mange timer ad gangen.

Det er ikke et krav at du på forhånd har erfaring med madlavning fra andre jobs, men har du arbejdet på en cafe, i en kantine eller på en fast food restaurant er det naturligvis en stor fordel.

Vi tilbyder en løn på 150 kr. i timen. Lønnen er inkl. alle tillæg, dvs. der er ikke ekstra tillæg for arbejde på fx. lørdage og søndage. Derudover er der gratis frokost og drikkevarer.

Langt hovedparten af vagterne ligger på lørdage og søndage i tidsrummet 7 – 19. For hver måned vil du kunne angive dine ønsker til vagter og du vælger således helt selv hvilke dage og tidspunkter du gerne vil arbejde. Der er dog også mulighed for at få faste vagter – op til 18 timer pr. uge.

Arbejdsstedet er beliggende i Albertslund.

Vi forventer at du
– er mødestabil
– er hurtig, effektiv og struktureret
– har interesse og lyst for madlavning
– prioriterer en god hygiejne
– kan arbejde ca. 2 weekender om måneden

Derudover er den en fordel hvis du
– har kørekort
– har erfaring med madlavning fra tidligere jobs
– har gennemført certifikatkurset i hygiejne

Ebuffet anser mangfoldighed som en styrke og ønsker at fremme ligestilling. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Vi vurderer ansøgningerne og holder samtaler løbende.

Skriv en kort motivation for hvorfor netop du vil være egnet til dette job
Vedhæft dit CV i PDF eller Word format