Når jeg modtager maden

Maden

Alle retter leveres klar til at spise. Alle lune retter, undtagen saucer og natmad, leveres varme i termokasser og du behøver således ikke bruge tid på at varme noget op.
Du eller dine gæster skal selv skære stege og brød ud.
Alt mad leveres på engangsservice og du behøver således ikke tænke på opvask eller tilbagelevering af service.

Termokasser

Når du bestiller vælger du selv om vi skal tage termokasserne som maden leveres i med tilbage med det samme, eller om du mod et tillæg på 100 kr. ønsker at vi skal komme tirsdagen efter og afhente dem. Termokasserne kan holde maden varm i 1-2 timer efter levering.

Du kan vælge mellem afhentning tirsdag kl. 9-15 eller tirsdag kl. 17-22.

Vi afhenter som udgangspunkt kasserne på den leveringsadresse du har angivet da du bestilte. Ønsker du kasserne afhentet på en anden adresse kan det sagtens lade sig gøre hvis du giver os besked senest 7 dage før levering.
Vi anbefaler at du er hjemme når vi kommer for at afhente kasserne. Har du ikke mulighed for at være hjemme kan du stille kasserne på et hårdt underlag (dvs. ikke jord, græs eller grus) og i læ for regn og vind hvor vores medarbejdere kan få adgang til dem.